Karmisk filosofi.

IDENTITET. Vi er alle født med et bestemt udseende og temperament og en bestemt personlighed og udstråling. Denne samlede fysiske og åndelige fremtoning gør os hver især til helt enestående mennesker i andres øjne. Det tror vi som regel ikke selv på, så vi prøver at se anderledes ud og opføre os anderledes for at blive anerkendt som en værdig del af den omverden, vi til enhver tid befinder os i. Når vi således ikke anerkender vores egentlige identitet, underkender vi tilsvarende vores fysiske krop. Denne underkendelse viser sig i form af fysiske problemer og andre menneskers negative adfærd mod os.

ØJNE. Nogle mennesker er eller bliver nærsynede; nogle er eller bliver langsynede. Nogle mennesker har bygningsfejl. Er man f.eks. født uden regnbuehinde, har man bygningsfejl. Er der virkelig tale om en fejl i opbygningen af et menneskes øjne? Er det en fejl, eller er der en grund til, at man er nødt til at undgå at se langt; eller nødt til at se langt? Mine øjne kan ikke kun modtage synsindtryk. De udsender samtidig essensen af min sjæl til alle. Hvis jeg er stolt af mine inderste følelser og ikke kan bekymre mig om andres vurdering af mig, vil jeg naturligt kunne se mine medmennesker i øjnene, hvad enten de er tæt på eller ej.

TÆNDER. Vi har mange forskellige problemer med vores tænder. Vi har huller i dem; vi har paradontose; vi har skæve tænder, og vi har løse tænder, og til sidst har vi måske ingen tænder. Vi har lært, at det skyldes, at tænderne ikke bliver holdt rene for madrester, slik m.m.. Men er tænder så skrøbelige, at de ikke kan modstå den føde, vi skal leve af? Hvis jeg ved, hvad jeg har lyst til og behov for at spise, og hvis jeg spiser, når jeg er sulten, til jeg ikke er sulten mere, vil min krop modtage den føde, den har brug for - hverken mere eller mindre. Med den samme bevidsthed vil jeg være åben over for andre menneskers tanker og handlinger, indtil jeg ikke kan rumme mere og må sætte mine grænser. Jeg kan forsvare disse grænser og "bide fra mig".

ANSIGT, UREN HUD. Vi har lært, at vi får bumser i ansigtet (og på resten af kroppen) bl.a. af at spise for fed mad. Men hvorfor kommer en bums på forskellige steder - og på forskellige tidspunkter, og hvorfor forsvinder den af sig selv igen? Hvorfor er problemet værst i puberteten? Hvis jeg nyder mit udseende og tør vise mit ansigt; hvis jeg fægter med åben pande og hvis jeg kan vise en attitude, der både harmonerer med min og andres moral i enhver situation, vil jeg altid have et ansigt i balance og en ren hud.

KOLLEGER, KONKURRENCE, MOBNING. Vi har nok alle på arbejdspladsen oplevet større eller mindre problemer med vores kolleger. Hvorfor sker det? Hvorfor føler vi os af og til nødt til at mobbe en kollega? Måske bliver vi ubevidst opfordret til det, fordi en kollega udstråler en falsk identitet?

DÅRLIG RYG siges at være en folkesygdom. Næsten alle har ondt i ryggen jævnligt og mange kronisk. Ryggen er i dette tilfælde identisk med rygraden, og folkesygdommen kunne måske være et udtryk for, at vi ikke har - eller ikke tør vise, at vi har rygrad? Hvis jeg kender og anerkender mine krav til mig selv og har et formål med mit liv i naturlig samhørighed med andre mennesker, vil min ryg både være stærk og bøjelig. Hvis jeg er tilfreds med min position på mit arbejde og føler mig kompetent og fortjent til den, vil andres funktion og adfærd ikke påvirke min indsats og mit humør. Tværtimod vil min person udstråle en logik, der i mine medmennesker vil danne en respons i respekt og harmonisk samarbejde.

PARTNER, UTROSKAB, JALOUSI. Et parforhold vil være lykkeligt, hvis begge parter har valgt hinanden på baggrund af personligt behov og begær. Hvis jeg ser min partner som et smukt og naturligt supplement til min person, vil det ikke være muligt at føle jalousi. Jeg vil altid vide mig elsket og respekteret og vil derfor ikke være anledning til utroskab.

VÆRDI. Inderst inde i hver eneste af os findes en eller anden følelse af værdi. Hvor meget er jeg værd i andres øjne? Hvor meget er jeg værd i mine egne øjne? Hvad fortjener jeg egentlig at få i løn for det arbejde, jeg udfører? Hvad synes jeg egentlig, at jeg fortjener at få i belønning for den person, jeg er? Kan min krop virkelig begæres af et andet menneske?

STOLTHED. Stolthed er en naturlig følelse af at have en værdi som det menneske, man er. Vi beundrer i hvert fald for det meste andre, når de viser denne stolthed frem. Virkeligheden er jo, at det ofte er meget svært at være stolt af sin identitet. Vi ved kun alt for godt, hvem og hvad vi er inderst inde. Det medfører, at vi på én og samme tid beundrer og foragter andre, der er stolte. Mange af os er stolte af at være danskere samtidig med, at de fleste af os kan vurdere andre nationaliteter højere. Dette er et udtryk for racisme.

NATIONALISME. Eller omvendt: Racisme er udtryk for en personlig mindreværdsfølelse, som man tror, man kan komme til livs ved at tvinge sin stolthed frem eller forgude andres. Men resultatet er fiasko og fjendskab. Kunne det tænkes, at vi kunne lære at indse, at vi altid har haft og altid vil have grund til at være stolte af os selv, som vi er, og samtidig være bevidste om, at alle andre har en tilsvarende grund til at have den samme følelse? I så fald har vi ingen grund til hverken at fordømme eller bekrige hinanden.

JANTELOVEN. "Du skal ikke tro, du er noget" - osv. osv. Vi kender den alle sammen. Det er som om, vi er en fejlproduktion hver eneste af os. Undtagen de få, der tilsyneladende har selvtillid nok til at turde føre sig frem i denne verden med en følelse af naturlig fortræffelighed. Vi er dog ikke nogen fejltagelse. Ikke en eneste af os. Men mange har en ubevidst følelse af at være en debitor; at være en person med asociale og egoistiske tendenser. Vi er mange, der er gridske og misundelige. Alle disse "fejl" kan vi naturligvis ikke rende rundt med i denne inkarnation, så derfor bekæmper vi med næsten alle midler en sådan medfødt mentalitet.

STATUSSYMBOLER. Vi tvinger os selv til at være hensynsfulde over for andre, vi snakker om solidaritet og social og økonomisk hjælp til dem, som er så "uheldige", ikke at have noget arbejde. Vi underkender vores begær efter statussymboler, og vi synes, at misundelse er et meget dårligt karaktertræk at have. Nogle mennesker har endda ladet sig føde ind i en meget ydmyg tilværelse, fordi de "ved", at de ikke fortjener bedre i dette liv.

ARBEJDSLØSHED. Men det er vel ikke nødvendigt, at leve på fattigdomsgrænsen, bare fordi man tror, man ikke må være rigere end andre? Det er vel heller ikke nødvendigt at gøre sig arbejdsløs, så andre kan have de fine jobs med gode lønninger?

FATTIGDOM. Vi får alle, hvad vi fortjener - hvert øjeblik og hele livet igennem. Derfor er problemet ikke, hvorvidt der er arbejde til alle, eller om der findes kærlighed til alle, eller om der er mad nok til alle i denne verden. Det, som er problemet for dem, som ikke har penge nok, og som ikke bliver elsket af en anden, er, at de føler sig som andenrangs mennesker.

RIGDOM OG LYKKE. Hvis vi kan ændre den følelse, og kan begynde at opleve, at verden netop har brug for hver eneste af os, sådan som vi er, så kan vi måske lære at indse, at også vi fortjener et meningsfyldt job til en god løn. På samme måde kunne vi måske engang komme til at føle det naturlige i at blive elsket som den person, vi hver især er, og ikke for den, vi prøver at være.

FØLELSER. Fra den tidligste barndom har vi alle en følelse af at være en eller anden person. Vi har også følelser for vores omverden. Vi kan føle kærlighed og had, og vi kan føle sikkerhed og angst, omsorg og svigt. Disse følelser fra den første tid i dette liv (og fra tidligere liv) vil altid være virksomme i os. De kaldes: "Det følelsesmæssige grundlag for at eksistere". De ligger til grund for vores individuelle behov for at bevise retten til at eksistere i denne verden.

DET FØLELSESMÆSSIGE GRUNDLAG FOR AT EKSISTERE ses i fødsels­horoskopets fjerde hus, med baggrund i det stjernetegn, IC falder i. Det skal ofte tolkes som en ubevidst, men personlig følelse, der danner grundlaget for videreudviklingen af bevidstheden hvert eneste øjeblik hele livet igennem. Som nyfødte er vi ét med denne følelse. Men efterhånden som omverden provokerer os kraftigere og kraftigere, focuserer vi mere og mere på, hvordan vi skal opføre os for at blive anerkendt af andre. Alligevel er hele vores fremfærd styret af disse primitive følelser, og dermed ligeledes de reaktioner, vi møder fra andre. Hvis vi en dag kunne indse logikken i dette dybt personlige "sjælens følelsesmæssige grundlag for at eksistere fysisk", ville vi kunne elske vore nuværende følelser og handlinger. Og hvis vi kunne dét, ville vi ikke have behov for at overspille vore ambitioner, eller tilsvarende misunde og fordømme andres.

VORE FORÆLDRE er de to mennesker vi ved undfangelsen var nødt til at "vælge", fordi vi havde fælles problemer/kvaliteter. Forældrene kan netop spille dé roller, vi fra starten af livet har brug for, i første omgang for at lære at blive bekendt med vores personlige følelse af os selv. Som små bruger vi måske én af forældrene som forbillede og kan i denne periode føle stærke og varme forbindelser ("kærlighed"). Omkring puberteten begynder vi at vurdere værdien af dette forbillede (og andre), og vi kan blive tvunget til at lægge afstand til vore forældre ("had").

FAMILIEN. Derved får vi chancen for at indse, at disse forældreroller ikke var andet end spejlbilleder af vore egne primitive følelser. Samspillet mellem forældre og børn viser sig således at være livsnødvendige processer til gavn for alle parters sjælelige udvikling.

HORMONBALANCEN. For nogle mennesker kan det være et stort problem at besidde grundliggende følelser såsom had og hævn. "Man må jo ikke tænke og føle negativt. Og man må frem for alt ikke være negativ". I sådanne tilfælde vil man ofte have meget travlt med at bevise, hvor "god og positiv" man er. Dette er et klart eksempel på overdrevne ambitioner, som kropsligt kan vise sig som forskydninger i hormonbalancen. Hvis vi ikke skal have problemer med vore hormoner, er vi nødt til at lade manden og kvinden i os være lige væsentlige, uanset om der er mere eller mindre af den ene eller den anden.

BRYSTKRÆFT. er et andet eksempel på overdrevne ambitioner. Moderen har alt for travlt med at være den bedste i verden. En travlhed, der bliver iværksat for at bevise over for sig selv og andre, at hun er god nok. Men hvis en mor ved, at hun er god nok, vil hun ikke behøve at bevise noget som helst. Hun er stolt af sine børn; hun er stolt af sig selv og sin krop, og hun får ikke brystkræft.

SELVMORD. har vi ofte fået forklaret som værende et menneskes sidste handling i en tilsyneladende håbløs situation. Vi har måske hørt, at vedkommende har haft dybe depressioner igennem længere tid, og når han/hun ikke mere kan holde dét ud, tror vi, at det er derfor, man tager sig af dage. Men denne "håbløse" situation er tit kun den ydre årsag til selvmord. Inde i personens sjæl foregår der astrologisk set en voldsom kamp mellem fjerde og tiende hus (krebsens og stenbukkens kraft). Fjerde hus siger: "Sådan er jeg født" og tiende hus siger: "Sådan burde jeg leve". Med andre ord kæmper man med bevidstheden om, hvor fornuftigt man burde gennemleve dagligdagen, "selvom" man føler sig som et dårligt menneske. For dårlig til at strukturere sin egen hverdag. For dårlig til at yde noget, som kunne have betydning for andre. Herved bliver den virkelige årsag til selvmord synlig: "Jeg har ikke ret til at eksistere".

LIVETS SKABELSE. Hver især vil vi et eller andet med vores tilværelse. Vi vil gøre vores til, at livet bliver ved med at være værd at leve. Men ofte tror vi, at vi skal gøre, som alle andre gør, eller som man altid har gjort. Men verden, samfundet, livet er ikke skabt én gang for alle. Vi skaber vores verden hvert øjeblik, igen og igen. Når vi bliver opmærksomme på denne proces, indser vi, at i dette øjeblik er alt i denne verden, som det skal være, fordi vi har gjort, som vi har gjort. Men verden kan blive anderledes, når vi anerkender vores personlige vilje til at materialisere drømmene om et liv i kærlighed til livet.

LIVSVILJE, KREATIVITET. Vores personlige vilje og evne til at skabe et fysisk produkt i dette liv, kan ses i horoskopets femte hus med baggrund i det stjernetegn, femte husspids falder i. Selvom vi måske ikke har planeter i dette hus, har vi alle sammen en eller anden kraft til rådighed, som vi kan bruge til at udføre den eller de processer, vi ifølge vores fjerde hus føler er nødvendige for at have ret til at leve livet på lige fod med andre. I horoskopets elvte hus ses den kraft livsviljen skal arbejde sammen med, for at processerne også får et medmenneskeligt sigte.

GRAVIDITET ses ofte som det åbenlyse behov for at skabe det mest gud-dommelige produkt - nemlig en kopi af sig selv. Nogle mennesker har et stærkt behov for at få et barn. Dette behov kan begrundes på mindst to måder. For det første kan et barn være et bevis på, at den mandlige sæd-kvalitet er i orden, og at den kvindelige krop fungerer, som den skal. I visse tilfælde er en graviditet nok. For det andet kan et barn være en lektion for forældrene om, at de skal lære at anerkende, at de ikke har den store forældrefølelse, som omverden kræver. De har fået et barn, og dette barn er bevidst om sin egen livsvilje og livsfunktion. Og barnet vil hellere være ven med sine forældre end barn af sine forældre. Andre mennesker har ikke behov for at få børn. De behøver ikke at få bekræftet, at deres krop virker, og de behøver ikke at få lektionen om, at børn ikke kommer af forældrene men ved forældrene. De ved, at deres børn ikke er deres børn.

ABORT, BARNLØSHED. I mange dele af verden opfattes det som et stort problem ikke at kunne få børn. Disse ulykkelige forældre er lykkeligt uvidende om, at deres evt. kommende barn også er med til at bestemme. Skabelsen af et barn er en proces, hvori der deltager tre sjæle. Når disse tre sjæle er bevidste om deres personlige hensigter med livet, mødes de uundgåeligt. En abort er det fysiske resultat af alle tre sjæles beslutning om ikke at mødes. Barnløshed er kun et problem, hvis man tror, at man ikke er noget værd, når man ikke kan få børn. Problemet er subjektivt og eksisterer ikke i virkeligheden.

BØRN, PÆDAGOGIK. Har man planeter i femte hus, elsker man generelt at skabe en smukkere verden. Og hvis man ved, hvordan en smukkere verden skal se ud, vil man ofte forsøge at få genskabt sine ideer i andre mennesker. Mange tror, at det bedste resultat fås ved at belære (sine) børn, ligesom nogle tror, at det er mest givtigt at belære de gamle i samfundet. Således vil der opstå problemer mellem de forskellige generationer, indtil vi opdager, at alle har hver sin ide om, hvordan samfundet skal se ud. Vi kan tvinges til at handle anderledes, end vi selv vil, men ingen kan opdrages til at tænke og føle anderledes.

DOMINANS, VOLD, KRIG. Hvis det er en sandhed, at enhver skabning har ladet sig føde med netop de energier, der skal bruges til at gennemføre en ny inkarnation i endnu et forsøg på at nå en større samhørighed med menneskeheden og den guddommelige kraft bag, så er vi mange, der stadig har op til flere inkarnationer til gode. I sandkassen kommer vi i krig med de andre, fordi de vil lege på deres måde. I skolen kommer vi i konflikt med lærerne, fordi de vil undervise os i noget andet, end det vi vil undervises i. I parforholdet kommer vi op at slås, fordi den anden er urimelig i sine forventninger og krav. I internationale forhold går vi i krig mod fjenderne, fordi vi synes, de er primitive, grådige og magtbegærlige.

DEN 3. VERDESKRIG. Det vil være en logisk følge af de mange små og halvstore krige og borgerkrige, der hærger og har hærget denne guddommelige jord i mange år, at menneskeheden i mere eller mindre samlet flok for tredie gang rejser sig og siger, at det nu kan være nok. Vi vil så tvinge fjenderne til at leve i fred og fordragelighed - på vore præmisser. Men hvis vi er interesserede i at leve sammen uden risiko for fremtidige destruktive processer, skal vi lære at anerkende os selv, som vi er - og de andre, som de er. Og vi kan interessere os for andre, og hjælpe dem, når de vil have vores hjælp. For hvis vi lever i kærlighed og velstand, vil andre søge råd hos os. Hvis vi har interesse i hinandens levevis, vil der ikke være grobund for voldelige konfrontationer.

DEN FYSISKE HVERDAG. Vores hverdag består for de flestes vedkommende af mange forskellige processer, der går ud på at holde den fysiske krop i perfekt stand. Vi skal have føde. Det skal være den rigtige føde, og det skal være noget, vi har lyst til. Vi skal også have et arbejde, som skal være det rigtige, og som vi har lyst til. Men livet er ikke kun sundhed og velvære på et fysisk plan. Det fysiske liv er et spejlbillede af en uendelig, åndelig eksistens. Vore fysiske kroppe med deres fysiske funktioner -"positive som negative"- er et direkte udtryk for en guddommelig helhed, som vi hver især repræsenterer individuelt.

ARBEJDE OG ANSVAR. Det er det sjette hus i horoskopet, der fortæller om, hvordan vores hverdag skal foregå. Det handler om, hvad vi vil og skal foretage os hver dag. For mange mennesker betyder det, at man skal gå på arbejde for at tjene penge, så man kan leve livet i fritiden, og når man bliver gammel. Hvis man bliver det. På den måde kan éns arbejde blive et helvede. Men et arbejde skulle kunne være dén lykkelige situation, hvor vi fysisk udretter noget fornuftigt, og hvor vi hvert øjeblik er bevidste om alle detaljer vi gennemlever. Det daglige arbejde er en guddommelig chance for at vise os selv og andre vores personlige ansvar for vores jordiske funktion fra fødsel til død.

EGOISME. Nogle mennesker er født med en gæld fra tidligere liv, som gør, at de skal lære at klare sig selv og tage ansvaret for sine egne handlinger. Selv om der er tale om en gæld til andre, er det ikke sikkert, at de fungerer særlig socialt. Andres kritik og komplimenter er mindre betydningsfulde, fordi deres egen vurdering af den daglige indsats er det eneste, der tæller. Denne adfærd bliver tit misopfattet som værende egoistisk, men den er i virkeligheden det fysiske udtryk for et dybtliggende personligt krav om at få rettet op på en ubalance fra tidligere, hvor man overlod ansvaret til andre.

HJÆLPSOMHED. Nogle mennesker er født med en gæld fra tidligere liv, som gør, at de absolut må hjælpe andre med alle deres problemer, uanset om der er blevet bedt om det eller ej. Her er andres kritik og komplimenter meget væsentlige, fordi man tilsyneladende vil hjælpe andre på deres præmisser. Denne adfærd misopfattes ofte som værende yderst social, selv om den dybest set er egoistisk. Egentlig handler det ikke om at hjælpe andre, men man kan ikke tåle at se andre lide. Det minder for meget om éns selvcentrerede fortid, som stadig er sjælens kærne i dette liv.

SYGDOM OG SUNDHED, STOFMISBRUG OG SINDSLIDELSER. Vi tror, at sygdom rammer os tilfældigt. Vi tror, forkølelse smitter. Vi tror, AIDS smitter. Vi tror, kræft smitter. Og andres tanker smitter. Især deres ne-gative tanker. Vi tror, vold smitter. Og vi tror, sindssyge smitter. Men sandheden er, at omverden overhovedet ikke smitter på nogen måde, med mindre, vi lader os smitte af den - med mindre, vi godtager den. Og det er ikke fordi, vores modstandskraft ikke virker, når vi bliver syge. Den er ikke nødvendig, før vi bliver syge. Vi kan først opbygge modstandskraft og livsvilje, når vi møder modstand. Derfor er sygdom nødvendig. Derfor er undertrykkelse nødvendig. Pest, kræft, AIDS m.m. er guddommelige gaver til den fysiske menneskehed. Napoleon, Hitler og den næste "antikristus" er guddommelige gaver til den åndelige menneskehed. Vi skal bruge fysisk og psykisk sygdom til at blive bevidste om vores menneskelige fortræffelighed, og til at danne styrke og selvtillid. Derved kan vi lade vores personlige hen­sigt med dette liv udstråle til andre i smuk samhørighed og kosmisk harmoni.

NATURVIDENSKAB OG OKKULTISME. Menneskets verdens­opfat­telse er delt i to grupper. Den fysiske verden, som vi opfatter med vore fem sanser i tre dimensioner, er den ene vedtagne opfattelse. En verden, der kan vejes og måles. En rationel verden. Den anden vedtagne opfattelse er en irrationel verden. Den kan ikke vejes og måles. Det er en verden, man må tro på eller lade være. Den kan kun opfattes med sanser, der ligger ud over de fem anerkendte. For mange mennesker er naturvidenskab fornuft, og okkultisme noget vrøvl. Men hverken naturvidenskab eller okkultisme er fornuft eller vrøvl. Begge verdensopfattelser er menneskeskabte og spejl­billeder af hinanden. Den ene er ikke mere rigtig end den anden. Vi mennesker har chancen for og friheden til at udvide vore sanser både i antal og styrke. Den dag vi gør det, oplever vi en verden, der både er fysisk og ikke-fysisk på samme tid: "Enhver fysisk handling i denne verden, fra den mindste til den største, afspejler en eksistens med ubegrænsede sanser og dimensioner. Et paradis, vi alle har tilgode.

HARMONISK SAMSPIL. Lige så snart vi er blevet født og er uafhængige af moderen, søger vi kontakt med omverden på hver sin måde. Det primære formål med livet er at udvide vores verdensopfattelse ved hjælp af vore fem sanser. Det sekundære formål er at blive bevidst om vores fysiske eksistens, og få den bekræftet af andre. Vi prøver grænser af : Hvor meget fylder jeg i denne verden, og hvor meget fylder andre? Jeg vil elskes af en anden person, og jeg vil elske denne anden person. Hvor er den perfekte partner ? Hvordan får jeg fat i den perfekte partner ? Hvordan beholder jeg den perfekte partner ?

SITUATIONSFORNEMMELSE er en kvalitet, alle mennesker er i besiddelse af. Men vi synes, at der er enkelte, der har meget lidt af den, hvorimod den er yderst veludviklet hos os andre. Det er nok mere rigtigt at sige, at vi hver især har den situationsfornemmelse, vi synes, andre også burde have. Men hvad betyder det egentlig at have situationsfornemmelse? Er det ikke det samme som at være bevidst om, hvad der foregår i min omverden? Handler det ikke om at sige og gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt og det rigtige sted? Og det rigtige i denne sammenhæng er ikke at sige sandheden, men måske snarere at give udtryk for den på en måde, der ikke sårer andre. Er det hykleri eller hensynsfuldhed? Og er det nødvendigt at fremvise sandheden, hvis det skaber en konflikt?

SAMARBEJDE. Når det handler om polariteten Vægt/Vædder, står sandheden nævnt i den enkeltes horoskops første hus. "Jeg er den person, jeg er". Den sandhed jeg synes, jeg må fremvise, er indeholdt i syvende hus. "Sådan bør jeg være, og sådan vil jeg opfattes". Derved bliver den første sandhed ofte undertrykt - og den anden sandhed overdrevet. Det skaber et samarbejde, der mest kommer til at handle om at imponere hinanden. I mange tilfælde udvikler det sig til en konkurrence mellem én selv og kollegaen (eller partneren). Men vi får dog hver dag chancen for at lære at forstå, at de to sandheder er i ligevægt: "Min personlighed er i ligevægt med mit idealbillede af mig selv". Begge sandheder er lige værdifulde og skal supplere hinanden. Dette vil skabe et samarbejde mellem to mennesker, hvor begges identitet respekteres fuldt og helt.

KONFLIKTSKYHED. Vægtens stjernetegn er altid blevet beskyldt for at have med konfliktskyhed at gøre. Vægte siges at være behagesyge og vil for enhver pris søge at undgå en diskussion i modsætning til Tvillingen. Men det er naturligvis ikke hele sandheden. Vægtens kraft er den universelle kraft i os alle, der giver os mulighed for at se en sag eller et parforhold fra mere end én side. Når Vægtens kraft er i balance med Vædderens kraft (7.hus i balance med 1. hus), giver det os evnen til at vurdere vores personlige identitet lige så højt som f.eks. partnerens. Idet denne evne udvikles, vil vi kunne opfatte et parforhold som værende i resonans. Og to mennesker i resonans vil kunne overføre total energi til hinanden. Det betyder, at min person vil blive suppleret af den anden og omvendt.

ÆGTESKAB, DOMINANS, YDMYGELSE. Hvis to mennesker i et parforhold er i såkaldt resonans, betyder det som sagt, at de hver især er i balance med deres personlige identitet og idealbillede. Derved er det ikke nødvendigt at være på en måde, som man håber, at den anden kan lide. Så er det ikke nødvendigt at gøre sig ydmyg, for på den måde at tigge sig til lidt kærlighed. Og så er det heller ikke nødvendigt at være dominerende og kræve den andens kærlighed. Kan man elske sig selv, kan man elske sin partner. Og man ved, at partnerens kærlighed kommer flydende af sig selv.

IDOLDYRKELSE. Er man født med en følelse af at være i gæld til menneskeheden på et eller andet plan, vil det i mange tilfælde være nødven­digt at undertrykke sin identitet over for andre. Og så vil det ligeledes være nødvendigt at overdrive sit idealbillede. Da man således bilder sig ind at være mindre køn end andre, mindre klog eller mindre værd i det hele taget, vil det let føre til, at man skaber et drømmebillede, som man pådutter én eller anden person. I ekstreme tilfælde ser vi hele folkeslag underkaste sig en enkelt leder, som så nødvendigvis må styre sit folk med hård hånd. Og vi kender til tilfælde, hvor skuespillere og modeller bliver til idoler for resten af menneskeheden. Det synes at være uundgåeligt for de fleste at ville ønske sig smukkere og klogere. Men hvem er det, der skal vurdere os? Hvis man kan anerkende sig selv helt, behøver man ikke at hænge sig i, hvad andre mener. Og man behøver ikke at se ud som andre. Og man behøver ikke at tænke som andre. Vi vil komme til at opleve en verden af enestående, spændende og måske sære (men aldrig kedelige) mennesker, der kan fungere sammen i en verdensomspændende resonans.

LIVET EFTER LIVET. Umiddelbart efter fødslen starter en hierarkisk kamp: Hvor meget er jeg værd i forhold til andre? Hvem er mest værd? Hvad er mest værd? Kan jeg være bekendt at have den værdifølelse, jeg har? Står jeg i gæld til andre, eller står de i gæld til mig? Får andre mere ud af livet end jeg? Findes der en større livsværdi end den fysiske?

ANDRES VÆRDIOPFATTELSE. Som nyfødte søger vi andres værdi med det samme. Moderen har en værdi, som jeg ikke har. Hun har mælk, som jeg skal bruge til at udvikle min værdi med. Når vi bliver større, udvides vores behov for at opsøge værdi. Nu gælder også andre end moderen. Nu gælder også andet end mælk. Jeg idoliserer et andet menneske og vil være som dét. Det har tilsyneladende en værdi, som jeg vil suppleres med.

RESPEKT, MORAL, SNOBBERI, HYKLERI. Som ung viser jeg mine idoler en slags respekt, som jeg føler, burde gengældes ligeværdigt. Men hvis jeg er i tvivl om min værdi, bliver jeg nødt til at søge meget "værdi­fulde" menneskers anerkendelse. Hvis jeg gør det, for at få et bedre om­dømme, er det snobberi og hykleri. Hvis jeg er sikker på min værdi, vil jeg kunne supplere den og beundre andres værdi uden at være misundelig.

ANDRES PENGE. Penge er et globalt anerkendt middel til at vurdere et menneskes værdi. Derfor er det ikke mærkeligt, at vi ofte søger at få fat i så mange penge som muligt. Det vil nemlig få os til at føle, at vi har en større værdi end andre, hvis vi har flere penge end andre. Men den som har den store livserfaring og de mange penge véd, at denne værdi er en illusion.

NARKOTIKA er et bevidsthedsudvidende stof, som netop giver mennesket evnen til at føle den fysiske eksistens med alle dens kvaliteter/mangler som en illusion. Har man en kronisk følelse af at være værdiløs, er det for nogen en løsning at blive narkoman.

HIV og AIDS er den direkte fysiske reaktion på en meget lille værdifølelse. Man ved, at man har en værdi, som ikke kan anerkendes af andre i denne verden. Grunden til at man ved dette er, at man har en gældfølelse "af den anden verden" fra tidligere liv. Man ved, at man ikke fortjener at leve livet som andre, samtidig med at man kræver at blive respekteret som et godt menneske, der på en altruistisk måde forsøger at afsone sin karmiske gæld i dette liv. HIV og AIDS er altså på én og samme tid udtryk for en medfødt værdiløshed og en kritik af omverden for ikke at kunne respektere den positive hensigt, man har med denne inkarnation.

DIABETES er et fysisk udtryk på linie med astma og allergi, der tydeligt kræver, at man vises respekt og anerkendelse. Til sammenligning med HIV-AIDS, kan man sige, at diabetikeren foruden en lav værdifølelse har en medfødt opfattelse af at være blevet forbigået følelsesmæssigt i andre liv, såvel som i dette. Kravet om respekt kan derfor være større end følelsen af gæld. Man har "ret til at leve", og er nødt til at kræve, at andre viser deres ærbødighed først, før man eventuelt kan gengælde med de positive følelser, man inderst inde har.

ALTERNATIV SEXUALITET skal forstås som alternativet til det såkaldt almindelige samleje, som spontant finder sted for at formere racen. Værdien af den sexuelle handling kræves udvidet. Man ønsker at blive befriet for den jordiske tyngde af evt. karmisk gæld kombineret med sexuel aktivitet: masochisme; eller man ønsker at udleve en karmisk følelse af hævn: sadisme; måske har man behov for at optræde som det andet køn: transvestitisme, homosexualitet.

ANOREXI og BULIMI er to sider af samme sag. Der er tale om et ekstremt behov for at blive anerkendt i den intime situation, hvor man kan kalde anorexisten for en debitor og bulimisten for kreditor. Begge lider af angsten for ikke at få anerkendet sine "banale behov", samtidig med at de er bevidste om, at det ikke vil være retfærdigt at få dem anerkendt. Men når anorexisten bliver "afkrævet" og bulimisten "tilbudt" fysisk aktivitet i den sexuelle situation, forsvinder lidelserne.

UNIVERSEL VISDOM. Min tankeverden er mit grundlag for at opleve min verden. Den universelle livskraft gør, at jeg hele tiden vil udforske en større verden. Jeg vil udvide min horisont. Jeg vil se, hvor stor den fysiske verden er, og jeg vil vide, hvad der er værd at vide om den verden, jeg ser. Jeg vil lære at overskue mine problemer ved at indse problemernes natur. Jeg vil lære at se sammenhængen mellem min person og andre i denne verden. Jeg vil se den filosofiske baggrund for den samlede menneskelige eksistens.

UDDANNELSE. Dybest set er enhver form for uddannelse udtryk for bekræftelse af egne tanker. Gå bare i skole, tag bare en uddannelse, tag bare den ene uddannelse efter den anden, tag bare det ene kursus efter det andet, men lad være med at tro, at du er dum og uvidende, og at du derfor bliver nødt til at lære et eller andet. Du lærer kun, hvad du er interesseret i, og du lærer det i det tempo, du har brug for, og på et dybere plan lærer du kun det, du ved i forvejen. Mennesket har i grunden al viden i sig, og kan i en læreproces udelukkende blive bekræftet af viden fra andre. Den vise er ikke lærd, og den lærde er ikke vis.

OPDRAGELSE. Mange mennesker er med god grund født med en mistro til sin egen evne til at tænke og handle fornuftigt. Jo større mistro vi har til os selv, desto mere synes vi, det er nødvendigt at blive opdraget. Og vi synes, at vi skal opdrages af autoriteter, der er voksne - for hvordan ville verden ellers se ud? Tænk hvis vore børn ikke blev opdraget.

AUTORITETSTRO, RACISME. Sandheden er, at mennesket egentlig ikke kan opdrages. Men vi lader os pådutte andres holdninger og meninger, fordi de falder i tråd med, hvad vi inderst inde finder fornuftigt, samtidig med, at vi måske er bange for ikke at være populære, hvis vi har andre meninger end de anerkendte. Autoritetstro er det samme som mistro til menneskets egen evne til at forvalte sit liv. Racisme er udtryk for samme mistro til, at alle forskellige racer er istand til at leve livet, som de hver især synes, de skal. Primitive livsformer er ikke acceptable. Kun den højest udviklede race har ret til at eksistere. En sådan livsfilosofi finder kun fodfæste i mennesker, der indeholder primitive tanker og følelser, og som ikke kan anerkende dette.

UDLANDSINTERESSE kan ses som et behov for at blive bekræftet i sin egen fortræffelighed, ved at se, hvor primitivt andre lever. Men det kan også forstås som en dyb interesse for den globale eksistens således, at man ønsker at blive bekræftet i sin opfattelse af, at vi alle, uanset hvorfra i verden, vi kommer, lever livet på grundlag af medfødte følelser og reaktions­mønstre. Og at vi med lyst til hvert øjeblik i livet begærer en udvidelse af vores bevidsthed i det næste øjeblik.

RELIGION. Har man svært ved at opleve livslysten som den person, man nu engang er, opstiller man hurtigt et idéalbillede for, hvordan menne­sket burde være. Og vi hænger en gulerod op foran, og lover menneske­heden et evigt liv i paradis, hvis disse menneskeskabte regler bliver fulgt. Omvendt føler vi os nødsaget til at true med straf, hvis reglerne ikke bliver respekteret.

FILOSOFI, VISDOM. Jeg tror, at religionen med sit løfte om lykke og sin trussel om straf dybest set opstår i hvert eneste menneske, der forsøger at rette op på sin egen personlige livsførelse, fordi dén ikke er i overéns­stem­melse med éns idéalbillede. Når vi så oplever, at vi kan danne et fælles glo­balt idéalbillede for det perfekte menneske, er det oplagt, at vi må belære andre om denne livsfilosofi. Men denne belæring er en form for dominans, der aldrig vil blive anerkendt af alle. Vi vil protestere mod lærdom, som vi ikke bliver bekræftet af - såvel i skolen og i hjemmet som i resten af verden. Det foreløbige resultat er adfærdsvanskelige børn, ungdomsoprør, adfærds­vanskelige voksne, borgerkrige og verdenskrige. Det endelige resultat vil til enhver tid være, at den enkelte bliver tvunget til at anerkende sine inderste følelser, tanker og handlingsmønstre som værende lige så primitive som andres. Og lige så udviklede som andres. Menneskets følelser, tanker og handlingsmønstre skal ikke vurderes af andre end én selv. De skal sammenlignes med andres, men ikke vurderes som gode eller dårlige - rigtige eller forkerte. Mennesket kan ikke opdrages eller uddannes til at blive bedre. Vi kan kun udvikles på egne præmisser men i samvær med andre. "Den vise er ikke lærd, og den lærde er ikke vis".

AMBITIONER. Vi er alle født med en større eller mindre bevidsthed om vore såkaldte negative sider. Mange tror på, at "vi er født i synd", og at "vi har syndige tanker". Derfor synes vi, vi må gøre noget ved dét. Måske undertrykker vi så disse "syndige" tanker, og prøver at blive bedre mennesker. Vi arbejder os frem til at kunne anerkendes af autoriteter og myndigheder. Vi vil blive til noget - være noget stort. Vi vil leve op til andres forventninger, og vi vil beundres og huskes for vores indsats.

ALTRUISME. Vores verdensopfattelse og lyst til livet skal helst deles med andre. Måske har vi nogle drømme om, hvor smukt samfundet kunne fungere. Måske har vi kritik til det bestående system. Vi vil gerne se vore ideer blive til noget sammen med mange andre mennesker. Vi skaffer os derfor venner og bekendte, fordi vi er interesserede i at gennemføre forskellige processer i gruppesammenhænge. Nogle af os har fra fødslen en form for lederevne, der skal udvikles til gavn for menneskeheden.

PARADIS. Fra tid til anden kan vi føle, at livet her på jorden er et rent helvede. De daglige gøremål kan pludselig blive til uoverstigelige problemer. Vi giver op over for tilværelsen - vi kan ikke leve op til de krav, som vi synes, omverden stiller. Vi griber derfor til et håb om - og en tro på, at en anden - eller andre - større kræfter har ansvaret for vores jordiske liv.



Ib Oscar Jørgensen Marts 1997


Tilbage